LØB SUMO, LØB
SUMOSTAFET
Sumostafet er en underholdende, fysisk krævende aktivitet, hvor I dyster i hold om at komme først over målstregen. Selve aktiviteten foregår som et stafetløb på en særligt designet forhindringsbane. Men der er et lille twist.
Hver deltager er nemlig iklædt en stor og luftig sumodragt, som ikke ligefrem gør livet lettere. Til gengæld gør den det markant sjovere for både dig og dem, der kigger på.
Nøjagtig ligesom i sumobrydningens ædle kunst er balance, præcision og hurtighed nøgleordene i denne disciplin. Som sumo-stafetløber skal du fx både rulle, dukke og balancere, når du forcerer hen over, rundt om og under strategisk placerede forhindringer.
Med andre ord: Der er garanti for, at det bliver ømt og yndigt at se på.