Om Paintball Arena

Copenhagen Paintball Arena åbnede i oktober 2003, og er en af de nyeste og største indendørs paintballbaner. Og med en beliggenhed ved det gamle B&W-værft på Refshaleøen på Amager, er vi også et af de mest centrale i København.

I 2005 blev den nye eventhal introduceret – en hal fyldt med masser underholdende aktiviteter, som kan friste de fleste uanset alder. Netop derfor afholder vi også mange forskellige former for arrangementer – heriblandt firmaevents, polterabends, fødselsdage, julefrokoster, holdevents, teambuilding og lignende.

Spil paintball tæt på Københavns centrum

Vi ligger lige ved buslinje 37s endestation, og straks efter I træder ud af bussen, får I følelsen af at være trådt ind på et hemmeligt militært træningsområde. Her bliver I nemlig mødt af skilte med ’PRIVAT OMRÅDE’ og ’INGEN ADGANG’.

Selv om skiltene indikerer, at stedet ikke er for tøsedrenge eller andre sarte sjæle, kan I dog roligt ignorere advarslerne. De er nemlig blot et levn fra de gamle B&W-dage – og I kan trygt fortsætte gennem porten til den 6000 kvadratmeter store kamp- og eventarena.