Real life Hunger Games
Bow Combat
Bow Combat, også kendt som Archery Tag eller Archery Attack, er perfekt til jer der gerne vil ud til en fantastisk dag med sjov og ballade, uden alle de blå mærker paintball efterlader. Kom ud og udkæmp jeres eget Hunger Games.
Men husk at lægge strategi, for I har et begrænset antal pile, og alt efter hvor gode jeres modstandere er, kan det være at I må ofre en spiller for at hente nogle pile tilbage til jer.
Måske ved du allerede at du er den fødte Legolas, eller har trænet bueskydning ligeså længe som Katniss Everdeen. Så er det nok dig der får lov til at genoplive jeres hold, ved at ramme spiltavlen på midten af banen, eller saml nok point ved at lave en Robin Hood og gribe pilen tilegnet dig, direkte i luften.
Bow Combat bliver spillet med bue og pil, hvor alle pile har en skumbold forenden, så ingen kommer til skade. Selvfølgelig sørger vi stadigvæk for masker til alle, og arm guards til dem der kunne tænke sig det, så alting forløber uden skader.
Vi tilbyder både indendørsbane og udendørsbane:
– Indendørsbanen:
375m2 bane, hvor oppustelige værn og dæk er jeres cover for de flyvende pile! Deltagerantallet på denne bane begrænses til 14 personer samtidig, så I får den bedste oplevelse. I kan dog godt være flere, men så opdeles i, i f.eks. 3 grupper. I kan alternativt også spille på vores udendørsbane, som er større end vores indendørsbane.
– Udendørsbanen:
700m2 stor bane. Her kan I løbe rundt imellem forskellige forhindringer konstrueret af paller, værn, tynder og palletanke for at gemme jer, og måske endda komme bag fjendens linjer og skyde det andet hold bagfra, eller stjæle deres pile. I alt har vi 2 baner, som også bruges til vores udendørs Laser Games. Hvis man er heldig og ingen andre gæster har booket en af de andre baner, så kan man spille på hele 1400m2, denne kan dog først afgøres på dagen imellem jer og jeres oplevelsesvært.
Kom ud til Polterabend, firmafesten eller fødselsdagen, og så sørger vi for at i nok skal få det sjovt. Vi anbefaler alle deltagere til at være ældre end 10 år, da buerne ellers kan være for tunge at bruge i en hel time.
(Alle vores priser er inkl. moms) OBS Bemærk at effektiv spilletid er på ca. 45. minutter pr. time i forhold til tiden vi bruger på afregning, briefing, udstyrs-udlevering, sikkerheds-instruering og debriefing/afrunding. Ved grupper af mere end 20 pers. spilles der turnering.