PAINTBALL
Hvad er paintball?
Paintball er et spil, hvor I skyder mod hinanden med en såkaldt paintballmarkør. Rammer du en modstander er vedkommende markeret og udgår straks fra spillet. Der findes mange forskellige former for spil. Et typisk spil tager ca. 4-10 minutter afhængig af deltagerantallet. Paintballkuglerne er lavet af gelatinekapsler, der indeholder vandbaseret maling, som kan vaskes af tøjet inden for tre dage.
aldersbegrænsning på paintball?
Ifølge dansk lovgivning skal man være fyldt minimum 16 år for at spille Paintball.
Det kræver dog at der medbringes en skriftelig accept fra enten forældre/værge, derudover skal der fremvises gyldigt billede-ID i form af Pas. Vi godtager kun fysiske Pas, man kan altså ikke nøjes med et billede af sit Pas.
Er du 18 eller derover, så giver du den bare gas! – Men husk, vi kan altid kræve at se gyldigt billede-ID i form af enten ovenstående muligheder for Pas eller kørekort.
Download skabelon for paintballdeltagere under 18 her.
Hvor mange kugler skal vi bruge til et spil paintball?
Kugleforbruget på to timers paintball ligger i gennemsnit på lidt under 400 kugler pr. person. Vi anbefaler derfor, at I vælger Sølvpakken med 400 kugler, så I ikke løber tør for ammunition under spillet.
Briller i forbindelse med Paintball?
Vi anbefaler at benytte kontaktlinser under paintball. Vi kan dog være behjælpelige med at klikke glasset ud af vores hjelm, lægge brillerne ind i hjelmen og derefter klikke glasset i igen.
Det virker 9/10 gange, men tag gerne de briller med som har det mindste diameter.
Må vi medbringe vores egne paintballkugler?
Nej. Det er ikke tilladt at medbringe egne paintballkugler hos Paintball Arena, da det udgør en sikkerhedsrisiko.
Gør det ondt at blive ramt af en paintballkugle?
I de fleste tilfælde, nej. Men det afhænger meget af, hvor på kroppen du bliver ramt. Det værst tænkelige skud på kroppen er dog stadig tåleligt og vi har endnu ikke oplevet gråd eller lignende pga. smerte. Hos Paintball Arena får alle spillere udleveret maske, handsker og en nyvasket dragt, som tager den værste svie. Masken er med til at beskytte ansigtet, og det er derfor ikke mere farligt end andre sportsgrene.
Kan jeg deltage alene?
Nej. Det er desværre ikke muligt at komme og spille alene. Du skal i stedet samle dit eget hold på minimum otte personer til paintball og ti personer til alle andre aktiviteter.
BOOKING
I hvor god tid skal vi reservere?
Vi har ofte meget travlt om lørdagen. Vi anbefaler at være ude minimum 1 måned til 3 uger før, hvis man ønsker en meget specifik tid på dagen.
Betaler vi for et minimum antal deltagere?
Der betales for minimum 8 personer på paintball, alle andre aktiviteter skal der betales for minimum 10 personer. Det kan godt lade sig gøre at være færre deltagere, hvis blot I betaler prisen for minimumsantallet.
Er der ledigt den dato, vi ønsker?
Sender I en forespørgsel, vil I få en bekræftelse tilbage, hvis det valgte tidspunkt er ledigt. Har vi ikke plads til jer på det valgte tidspunkt, kontakter vi jer for at finde et andet tidspunkt.
Hvad gør vi ved sene deltagerafbud eller sene tilmeldinger?
Man betaler kun for det antal deltagere som møder op på dagen, vær dog opmærksom på vores minimum betalingskrav. Afviger deltagerantallet med mere end + – 3 personer, vil vi dog gerne have besked på telefon +45 3295 3535 eller e-mail: info@paintballarena.dk
Er aktiviteterne på eget ansvar?
Alle aktiviteter hos Paintball Arena er på eget ansvar. Hver deltager skal erklære sig indforstået med dette ved at udfylde vores ansvarsseddel. I kan udfylde denne på forhånd og derefter medbringe den i udskrevet stand på dagen. Således undgår I at bruge tid på at udfylde ansvarssedlen efter jeres ankomst til Paintball Arena. Oplever I sene afbud streges vedkommende blot ud på sedlen inden I afleverer den til vores medarbejder.
BETALING
Skal vi betale depositum og hvordan?
Der betales et depositum som starter på 1000 kr.
Det kan betales med alle kreditkort eller MobilePay via det fremsendte betalingslink til din mail og sms. Alternativt kan du lave en bankoverførsel til Arbejdernes Landsbank Reg. 5301 Konto: 0274317. Husk at angive kundenummeret i kommentarfeltet, hvis du benytter denne mulighed.
Hvornår skal vi betale restbeløbet?
Restbeløbet betaler I hos Paintball Arena på selve dagen. Her modtager vi alle kreditkort – også de fleste udenlandske, samt kontanter og MobilePay.
Kan vi få vores depositum tilbage, hvis vi annullerer vores reservation?
Dette afhænger af hvor mange dage der er til arrangementet:
– 10 dage eller derover udbetales depositummet igen.
– Er der imellem 48 timer og 9 dage til arrangementet, kan depositum genbruges indenfor tre måneder.
– Under 48 timer, depositum kan hverken tilbagebetales eller genbruges.
– Bookinger til blå mandag, skal der betales depositum 8 uger inden afviklingen. Aflyses der indenfor 8 uger, kan depositummet bruges til en anden booking. Depositummet kan ikke refunderes.
Afbestilling skal ske skriftligt på info@paintballarena.dk eller mundtligt på 3295 3535. I bedes have reservationsinformationerne klar ved afbestilling. Ved skriftlig afbestilling bedes I referere til jeres kundenummer.
Kan jeg betale med faktura som erhverv?
Ja, i vores bookingformular skal du blot i fanen “efterfakturering” vælge at sige ja tak til at betale via faktura eller EAN faktura efter arrangementet.
Hvad er handelsbetingerne?
Se alle vores handelsbetingelser her.
TRANSPORT & MØDETID
Hvordan kommer vi ud til Paintball Arena?
Vi holder til 7 minutters gang fra endestationen for bus 2A, og har hjemme i vores 6000 m2 store indendørs eventhal og 6000 m2 store udendørsareal, der har alt at tilbyde, hvis du vil lave noget sjovt og aktivt for dine venner, kolleger, skolekammerater eller familie.
Vil I have en sejltur med på oplevelsen, så kan I benytte jer af færgebussen, som blandt andet sejler fra Nordre Toldbod og direkte til Refshaleøen, hvorfra der er 11 minutters gang til Copenhagen Paintball Arena.
Mødetid
Vi anbefaler, at I møder op minimum 15 minutter før arrangementets start.
På den måde undgår I at komme for sent i gang og får dermed fuld valuta for pengene.
PARKERING
Check-in
Ved check-in i vores café er der 6 timers gratis parkering for Paintball Arenas kunder. Du checker-in på vores parkeringsterminal i caféen (kig efter pilen)
Hav køretøjets registreringsnummer klar ved ankomst og indtast dette på vores tablet, samt dit telefonnummer. Parkeringen er først gyldig, når du modtaget en bekræftelse pr. sms.
Perioden kan forlænges ved samme procedure, hvis I skal være på området mere end 6 timer.
Vi modtager ingen honorar fra parkeringsbøder og kan ej heller annullere parkeringsbøder, da vi ikke er kunder hos parkeringsselskabet som kontrollerer området.
Medbragt mad og drikke
Det er IKKE tilladt at nyde egne drikkevarer på vores indendørsareal – drikkevarer købes i vores café.
Har I egne drikkevarer med kan vi, hvis vi har køleplads, opbevare jeres drikkevarer på køl under jeres ophold (dette sker på eget ansvar).
Egen medbragt mad eller kage er tilladt, så længe at drikkevarer købes i vores café. Her er der mulighed for at sidde ned enten i vores café eller på vores udendørsområde.
MILJØ
Hvor meget sviner paintball egentlig?
Hvert år skydes der flere millioner paintballkugler afsted ude hos Paintball Arena. Dette bringer et naturligt miljømæssigt ansvar med sig, som vi hos Paintball Arena tager aldeles alvorligt. Alle vores kugler er således lavet med det miljøvenlige og bionedbrydelige OIL-FREE ECOFILL™, for at sikre minimal miljøbelastning, når du og vennerne skal ud og spille paintball hos os.
ANDET
Hvornår har I åbent?
Paintball Arena har åbent fra kl. 8.00 til kl. 23.00 alle ugens dage. Det kræver dog altid en forudbestilt reservation, som kan laves her på vores hjemmeside.
Vær opmærksom på at vores telefontid er begrænset til mandag til torsdag kl. 09.30-16:30 og fredag kl. 09.30-16.00 helligdage undtaget. Telefon +45 3295 3535
Er det muligt at holde firmaarrangementer hos Paintball Arena?
Ja. I har rig mulighed for at afholde jeres firma arrangement hos os. Vi har mange års erfaring i netop dette og kan skræddersy en super dag for jeres virksomheden. I kan også selv vælge mellem vores mange aktiviteter eller teambuilding events.
Har vi banen for os selv?
Ja. I har altid hele banen/aktiviteten for jer selv.
Får vi vores egen vært?
Ja. I får altid tildelt en personlig oplevelsesvært, som hjælper med gøre jeres besøg til en god oplevelse. Oplevelsesværten hjælper med spilleregler, sikkerhed, holdopdeling, spiltyper, points og meget mere.
Har I badefaciliteter?
Vores omklædningsrum og badefaciliteter er åbent.
Kan vi låse vores ting inde?
I vores omklædningsrum er der mulighed for låse sine ejendele inde, det kræver dog en tyve krone til låsen, tyve kronen får man igen efter brug. Der kan ikke veksles fra betalingskort til kontakt, men udelukkende kontant til kontant i vores café.
Gør det noget at vi bliver forsinket?
Den tabte tid forlænges ikke i den anden ende. Underret os dog gerne om jeres forsinkelse på tlf. +45 3295 3535. I travle perioder kan vi til tider have svært ved at besvare telefonen i første omgang. Så prøv derfor gerne at ringe til os igen.