STYRKE, LIST OG BALANCE
GLADIATORKAMP
Gladiatorkamp er en nyfortolkning af dysterne fra de traditionelle gladiatorarenaer. Vi har dog skruet en smule ned for blusset og erstattet de drabelige våben med mere harmløse skumkøller.
I gladiatorkamp bliver I delt op i to hold og kæmper enkeltvis mod hinanden fra hver jeres platform. Kampen fortsætter indtil én af jer er skubbet ned fra piedestalen.
Råstyrke er med andre ord ikke altid det bedste våben. Her tæller list og balance nemlig mindst lige så meget – hvilket betyder, at underdog’en ofte har gode muligheder for at ende øverst på sejrsskamlen.
Alle kan deltage gladiatorkamp. Fra de helt små til de helt store. Vores dommer sørger for en fair kamp. Kæmp som en gladiator!