Uanset hvordan I foretrækker at komme ud til Paintball Arena, er det nemt at finde vej til os. Her får du en oversigt over dine muligheder – hvad enten du er på cykel, tager offentlig transport, sejler med havnebus eller kommer i bil. Vi har til huse i vores imponerende 6000 m² store indendørs eventhal samt et 6000 m² stort udendørsareal, der byder på en lang række sjove og aktive oplevelser.
Vi har 6 timers gratis parkering på Refshaleøen ved registrering af nummerplade. I kan nemt og hurtigt registrere jeres bil på vores tablet, som hænger i vores cafe ved ankomst. Vi har Københavns største parkeringsplads, så det er nemt at finde en plads. Ved større arrangementer på koncertpladsen (fx Copenhell), findes der begrænsede parkeringspladser, så der vil vi anbefale at finde en alternativ transport form.
OBS: Vejene kan være ujævne eller ensrettede, så brug GPS og hold øje med skiltning
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en dag fyldt med aktivitet og sjov!
Det er let at komme til Refshaleøen med offentlig transport! Vi ligger kun 7 minutters gågang fra endestationen for bus 2A, som man kan fange fra Københavns Hovedbanegård eller Christianshavn st., hvor der er mulighed for skift fra andre busser, metro eller S-tog. Både metro og bus kører hyppigt, og rejsetiden fra Indre By er omkring 20–25 minutter i alt.
Planlæg din rejseplan her
Det er nemt og hurtigt at cykle hertil fra både Indre By, Nørrebro og Amager.
Følg cykelstierne over Inderhavnsbroen eller Knippelsbro, og fortsæt ud ad Refshalevej. Der er gode cykelstier hele vejen frem, og vi anbefaler cyklen som en nem, hurtig og bæredygtig måde at komme hertil på.
Vi har cykelstativer lige ved indgangen, så du kan parkere trygt og tæt på. Og så er det kun en 15 minutters cykeltur fra Københavns centrum.
Den smukkeste vej! Ønsker I en ekstra oplevelse på vej til os? Hop ombord på færgebussen, som sejler fra Nordre Toldbod direkte til Refshaleøen. Fra færgelejet er der kun 11 minutters gang til Copenhagen Paintball Arena.
Vores anmeldelser
Baseret på + 635 anmeldelser fra Trustpilot