Seans 9-års drengefødselsdag hos Paintball Arena

Efter halvanden time i hallen med fuld knald på, fik jeg dem ind for at fylde lidt energi på dem med mad og drikke, for næste aktivitet var en time på laserbanen. Det var simpelthen så stort et hit. Alle drengene elskede det. Og de havde ikke lyst til at stoppe. For hvert nyt spil, blev de bedre og bedre, og pludselig gik de meget op i hvor mange point de kunne få… Det er ikke sidste gang vi skal derud, for hold da fest hvor havde de det bare fedt!